Egenomsorg og mundpleje

Egenomsorg og mundplejeKompetencer
Det kræver særlige kompetencer at agere hensigtsmæssigt i forhold til egen tandsundhed. Man skal have bevaret sin finmotorik og sit syn i en sådan grad, at man kan børste sine tænder rene for den sygdomsfremkaldende bakterielle biofilm på tandoverfladerne. Det er ikke godt nok blot at udføre rituel tandbørstning ved indføring og manipulation af tandbørsten i  munden.

Man skal også kunne strukturere dagligdagen, så tænderne bliver børstet to gange om dagen, og man skal være i stand til at opsøge en professionel behandler, hvis man har behov for dette. Der kan være særlige omstændigheder, der gør, at det ikke er muligt at børste tænderne mere end én gang om dagen, og det er i givet fald bedre end ingenting.

Det lyder banalt, men mange svækkede ældre kan ikke børste tænderne rene. De udfører alligevel efter bedste evne en type rituel tandbørstning – fantomtandbørstning. Det giver pårørende eller plejepersonalet det indtryk, at den tilstrækkelige egenomsorg er til stede, og det manglende resultat af tandbørstningen bliver først åbenbart, når skader på tænderne er sket.

Ved det ikke selv
Ikke offentliggjorte data fra en undersøgelse i Københavns Kommune viser tillige, at de ældre ikke selv er klar over deres behov for hjælp. Kun 10 % af en gruppe ældre, som pga. funktionstab blev indskrevet i omsorgstandplejen, gav udtryk for behov for hjælp til den daglige tandbørstning, selv om der kunne konstateres store mangler i deres mundhygiejne. Sådanne mangler fører uundgåeligt til ødelæggelse af tandsæt, der ellers er passet og bevaret gennem et langt liv.

Demens
Særlige problemer ses hos ældre mennesker, som er ramt af demens, og som ikke har den tilstrækkelige kognition til at erkende sammenhængen mellem den daglige tandbørstning og problemer fra mundhulen. Hos disse ældre opleves hjælp til tandbørstning ikke sjældent som et overgreb, og plejepersonalet står i et etisk dilemma mellem krænkelse af autonomien og omsorgssvigt.

Det ulykkelige er, at tandbehandling er endnu sværere at gennemføre end forebyggelse. Hvis forebyggelse gennem tandbørstning først svigter, er det udsigtsløst at forsøge at ’bore’ sig fra problemet, og det forudsætter desuden, at den ældre med demens indvilger i dette. En tandbehandling med fjernelse af resttandsættet og isættelse af tandproteser er en dårlig løsning, da ældre med funktionstab – særligt ældre med demens – sjældent kan tilpasse sig en sådan radikal forandring i mundhulen. Resultatet er en tandinvalid med bl.a. tab af tyggevne og tilbagevendende tandsmerter.