Omsorgstandpleje

Nødbehandling uden for almindelig åbningstid.

Nødbehandling

Hvis en borger, der er visiteret til omsorgstandplejen, får brug for nødbehandling uden for den kommunale tandplejes almindelige åbningstid, er der mulighed for at benytte Tandlægevagten i Region Midtjylland eller kontakte en privat tandlæge. Holstebro Kommunale Tandpleje betaler for nødvendig nødbehandling.

Region Midtjyllands Tandlægevagt
Region Midtjylland har oprettet en Tandlægevagt, som man kan benytte i det omfang, borgeren kan transporteres til Tandlægevagten. Vær opmærksom på, at man ikke alle steder kan møde op uden forudgående, telefonisk aftale. Og tjek på forhånd, hvad behandlingen koster og om der skal betales kontant.

Region Midtjylland har tandlægevagt i Holstebro og i Århus. Du kan læse mere om Tandlægevagten i Region Midtjylland på dette link.

Akut nødbehandlingsbehov uden for tandlægevagtens åbningstid
Hvis borgeren har et akut behov for tandbehandling, og der ikke er mulighed for at benytte en af de ovennævnte nødbehandlingsmuligheder, må borgerens egen læge eller vagtlægen tilkaldes.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tandplejeinformations nyhedsbrev

Brevkasse

'Spørg Johan' og få svar.